Hvis jeg giver et ful​dfoder, skal der så tilføres ekstra vitaminer og mineraler?

Svaret er nej. Hvis du giver den anbefalede dagsdosis, så skal du ikke give yderligere af vitaminer og mineraler. Vores fuldfoderprodukter er beriget med alle vigtige vitaminer og mineraler af høj kvalitet. Giver du ikke den anbefalede mængde, så skal du give et tilskud af vitaminer og mineraler, det kunne fx. være Saracen Essential Balancer. I periode kan der opstå behov for en ændring i foderplanen, det kan være grundet sygdom, årstidernes skifte, voksepause, ifoling m.m. Spørg os altid til råds inden du kaster dig ud i en ændring.

Hvad er den ernæringsmæssige forskel på mix og cubes?

Generelt er forskellen ikke ret stor. Cubes har ofte et noget lavere indhold af proteiner og energi men indeholder som regel flere fibre.. Det gør den til et godt alternativ til heste, der har et lidt mere tændt temperament, og heste der har brug for ekstra fibre. Den vejledende udsalgspris er lavere på cubes end på mix.

Min hest har tendens til forfangenhed, hvad skal jeg fodre den med?

Er din hest forfangen, eller har du mistanke om det, så skal du først og fremmest kontakte din dyrlæge og få stillet diagnose og vejledning til korrekt behandling. Hvad angår fodring, er det vigtig, at du vælger et foder med letfordøjelige fibre og meget lidt stivelse, dvs. altid lange fibre af god kvalitet; hø eller havrehalm, hvis hesten også er overvægtig. Forfangenhed kan opstå af flere forskellige årsager. Husk! Det nytter ikke noget, at du fjerne al foder fra din hest, den har stadig brug for vitaminer, mineraler og fibre.

Min gamle pony har ingen tænder og kan heller ikke tygge hø. Hvad skal jeg gøre?

At opretholde et fiberindtag er meget vigtigt for alle heste og ponyer. Brug en grovfodererstatning og foder i pilleform, der indeholder en masse fibre, der kan erstatte hans hø. fx. Super Fibre Cubes. Du kan også yderligere give et dagligt måltid af Rapid Beet og/- eller Recovery Mash. Få altid hjælp af din foderkonsulent, så der kan blive sammensat en helt korrekt foderplan, så din hest hverken taber sig eller mangler alle de vigtige vitaminer, mineraler, proteiner, fibre m.m.

Hvor meget fuld og grovfoder skal jeg give min hest om dagen?

Det afhænger af flere forskellige faktorer heriblandt arbejdsniveau, vægt, kondition m.m. Generelt spiser en hest 2% af sin egen kropsvægt pr. dag. Dvs. at en hest på 500 kg spiser totalt omkring 10 kg på en dag fordelt mellem fuldfoder og grovfoder. En typisk "fritidshest" som er i let arbejde skal have 20% fuldfoder og 80% grovfoder - dvs. 2,5 kg fuldfoder og 8 kg grovfoder. Ovenstående afhænger stadig af type af hest, alder, brug, temperament, timer på fold, type af fuld og grovfoder m.m. Få altid hjælp af din foderkonsulent, hvis du er i tvivl.

Min hest er overvægtig og sløv. Hvad kan jeg gøre?

Først og fremmest skal du finde ud af årsagen til overvægten hos din hest. Rådfør dig altid med din dyrlæge. Er problemet mere foderrelateret, så vil vi anbefale dig, at du får fat i din foderkonsulent, der kan hjælpe dig med at sammensætte en korrekt foderplan til lige præcis din hest. Vi anbefaler ikke, at du begynder at give et foder med flere kulhydrater for at få den op i energi, det kan nemlig også føre til øget vægt. Få lagt en fornuftig foderplan og udarbejd en træningsplan for din hest, der tager udgangspunkt i dens formåen lige nu og her. Det nytter ikke, at sætte hårdt ind og dermed overbelaste krop, ben, senere og led. Små skridt i den rigtige retning, hver dag, kan på lang sigt give store og positive resultater. Vær også obs. på, hvad du tilbyder af små belønninger eller forkælelsesmåltider i løbet af en dag.

Min hest er jævnligt til konkurrence og har en tendens til at miste interessen for sit foder. Hvordan kan jeg give ham en mere koncentreret ration?

At tilsætte olie til den daglige foderration er en god måde at tilføre energi uden at øge rationens størrelse. Heste nedbryder olie ekstremt hurtigt, og energien frigives langsomt. Det gør det til en perfekt energikilde til heste, der er stressede eller bare har brug for ekstra energi. Equi-Jewel er godt alternativ. Det vil ligeledes hjælpe med at opretholde huld, muskler og overlinier. Få hjælpe af din foderkonsulent til at få sammensat en ernæringsmæssig korrekt kost, i stedet for, at du selv begynder at skære ned i den daglige ration, hvilket ofte sker.

Jeg har en hest, der har svært ved at holde vægten. Hvad skal jeg gøre?

I første omgang anbefaler vi, at du rådfører dig med din dyrlæge. Få kontrolleret, at din hest er sund og rask, og at dens tænder er ok. Vælg efterfølgende et foder, der indeholder lettilgængelige fiberkilder, lucerne, sojaskrå, risklid og olie, der bidrager til langsomt frigivende energi, der er nødvendig for at øge vægten. Giv evt. et tilskud af mælkesyrebakterier for at stabilisere mave/tarmsystemet. Giv hø eller wrap af god og nærende kvalitet. Sørg for at give din hest et dækken på, så den ikke bruger energi og forbrænding på at holde varmen. Få din foderkonsulent til at hjælpe dig med et foder, der kan imødekomme ovenstående behov.

Min hest bliver varm, når den får et proteinrigt foder?

Protein bruges til proteinsyntese, cellefornyelse og muskel og vævsreparation. Overflødigt protein nedbrydes og bruges som energikilde, men det er sjældent proteinet, der er årsag til en tændt hest. Få din foderkonsulent til at hjælpe dig med at gennemgå det foder, du giver. Energikilden kan være for meget, i forhold til det din hest har brug for. Foder baseret på meget korn giver hurtig og eksplosiv energi. Foder der er baseret på fibre og olie giver langvarende, stabil og styrbar energi.

Jeg har læst, at det er nok at give grovfoder, er det rigtigt?

Mange hest kan sagtens leve på godt kvalitets grovfoder såsom hø og wrap, såfremt de ikke skal præstere det store. Desværre, giver de fleste grovfoder, hvor de reelt ikke kender næringsindholdet. Alle heste skal have vitaminer og mineraler, og skal din hest præstere, har den også brug for bla. proteiner til at opbygge muskler, ellers nedbryder den i stedet. Det kan godt betale sig, at investere i en komplet tilskudsblanding med vitaminer, mineraler og proteiner, hvis du hovedsageligt ønsker at fodre med grovfoder.

Er det farligt at give sukker, det findes jo også i wrap?

Først og fremmest skal du kigge på din hest. Fedme er desværre et stort problem hos heste. Grovfoder er vigtigt for hesten, således at dens mave kan fungere optimalt. Desværre er det også således, at en del heste bliver fede på en mindre mængde, end den de rent faktisk burde have pr. dag. Det er bare, det forkerte de får. Få hjælp til det korrekte foder og den rette mængde. Alt afhænger af type af hest, alder, hvad du bruger den til, hvor hurtigt den optager/ forbrænder, hvad du ellers giver den i løbet af dagen m.m. Få også analyseret dit grovfoder, så du kender det præcise indhold og dermed ved, at det er perfekt for lige præcis din hest - ikke naboens.

Min hest har brug for muskler, skal jeg bare give den E- vitamin?

 At blot tilføre E-vitamin kommer ikke til, at gøre den store ændring. Vær sikker på, at din hest får tilstrækkeligt grovfoder af god kvalitet og tilbyd den et kalorierigt fuldfoder, såsom Show Improver, der både findes i mix og piller. Du kan også give et tilskud af Equi-Jewel, men husk, der skal også god og varieret træning til. Du tilføje yderligere E- vitamin, hvis du træner din hest intensivt og ofte. E-vitamin er et kraftfuldt antioxidant og et godt supplement til heste i træning.

Min hest er blevet forfangen. Der er flere, der siger, at den bare skal have hø. Er det rigtigt?

Kontakt altid din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hest er syg. Din hest har brug for energi, proteiner, vitaminer og mineraler, præcis som den havde, inden den blev syg. Er din hest overvægtig, så er det vigtigt, at du finder et grovfoder med et lavt kalorie og proteinindhold, men den skal stadig have grovfoder, da det er vigtig for opretholdelse af et sundt mave/tarmsystem. Man må ALDRIG sulte en hest, der er forfangen. Få i stedet hjælp til det korrekt grovfoder igennem analyse og giv et tilskud af vitaminer og mineraler. Når din hest er stabiliseret, skal du få hjælp af din foderkonsulent til at finde et foder, der er lav i sukker og stivelse. Er din hest ikke overvægtig, så giv den hø( med analyse) sammen med Super Fibre Cubes. Har din hest brug for en del mere energi, så kan du give Releve.

 Husk! der kan være mange årsager til, at en hest bliver forfangen.

Jeg har lige købt en hest, der er lidt klein og muskelfattig. Hvad skal jeg give den?

Vær nøje med at tilbyde den et næringsrigt grovfoder og tilbyd den det, den kan spise. Vælg et fuldfoder, der giver gode proteiner og fedt. Find et fuldfoder, der ikke har for højt indhold af stivelse, så du ikke tilføre en masse unødvendig energi, før din hest er klar til det. Du kan vælge fuldfoder som Show Improver i enten mix eller pillerform. Har din hest brug for mindre energi, kan du give Super Fibre Cubes med et tilskud af Equi-Jewel, der er et risklidsprotein med højt fedtindhold. Har den derimod brug for mere energi, så brug Releve, hvor energien kommer fra fibre og olie, og dermed er langvarende og stabil, samt Equi-Jewel. Det er spørgsmål om balancegang - få hjælp af din foderkonsulent. Gå ikke for hurtigt i gang med træningen, lav et træningsprogram med fx. gode gåture i forskelligt terræn, skift mellem skridt og let trav, så du bygger din hest langsom op, uden at du belaster og dermed skader krop, ben, ledbånd og sener.

Min hest får let kolik. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe den?

Har du mistanke om, at din hest har kolik, så skal du straks kontakte din dyrlæge, således at din hest kan komme i behandling. Til hverdag kan du selv gøre en del for at prøve at undgå det. Kolik kan komme af flere årsager. Sørg for at din hest får nok grovfoder af ordentlig kvalitet og drikker nok væske. Vælg et grovfoder, der ikke indeholder så meget stivelse og tilbyd flere og små måltider i løbet af dagen. Tilsæt evt. lucerne for at forlænge tyggetiden. En lille mængde olie kan også tilsættes maden. For heste der har tendens til sandkolik kan loppefrøskaller anbefales.

Hvorfor skal jeg give min hest olie? og kan jeg købe det i et supermarked el. skal det være på en foderstof?

Olier er en god langsom udløsende energikilde, der hurtigt giver kalorier. Olie indeholder ikke proteiner og kan derfor være at foretrække som tilskud, hvor der mangler energi men ingen proteiner. Den olie som industrien normalt anvender, i foderblandinger til heste, er sojaolie, som er rig på linolsyre, som er værdifuld for muskelfunktionen samt giver en skinnende pels. Sojaolie indeholder 17 gange mere linolsyre end fiskeolie og 3 gange mere end i hørfrø. Køber du sojaolie af god kvalitet, så spiller det ingen rolle, hvor du køber det. Det kan dog oftest bedre betale sig rent prismæssigt, at du køber det hos din foderleverandør.

Jeg har tænkt på at skifte over til Saracen, men hvordan kan jeg vide, at det er bedre, end det den får nu?

Du kan naturligvis læse om produkterne og sammenligne indholdsfortegnelserne. Det kan dog ofte være svært at gennemskue helt præcist. Få hjælp af en foderkonsulent til at sammensætte den korrekte foderplan til din hest. Vi kan tilbyde en bred vifte at produkter fra føl til veteran og kan garantere en ensartet kvalitet udelukkende sammensat af de bedste ingredienser og vitamin/mineralblandinger. Vi er altid parate til dine spørgsmål og guider dig igennem foderjunglen.

Min hest har rigtige dårlige hove, er der noget, jeg kan give den?

 Der findes mange gode råd og endnu flere produkter på markedet, der lover at løse dette problem. Det bedste du selv kan gøre er, at sikre et grovfoder af god kvalitet, giv et tilskud af lucerne, der indeholder naturligt calcium og giv et fuldfoder eller vitamintilskud af ordentlig kvalitet, der er beriget med alle de vigtige vitaminer og mineraler. I værste tilfælde kan du give et ekstra tilskud af biotin. Få din smed til at efterse og beskære hovene jævnligt og rens/ vedligehold dem selv hver dag, Efterfølgende er det bare at væbne sig med tålmodighed, da det kan kan tage helt ny hovvækst mellem 12 - 24 måneder for at vokse helt ud.

Min hest står opstaldet et sted, hvor den får foder, men kan man godt mixe med jeres produkter?

Ja, du kan godt mixe vores produkter med andre. Vi anbefaler dog altid, at du kontakter en foderkonsulent og får hjælp til det således, at det både er det rigtige foder og den rette mængde. Mangler din hest muskler kan du give et tilskud af Equi- Jewel. Mangler din hest energi, kan du tilføje Saracen Competition eller Saracen Releve. Mener du ikke, at din hest får nok fibre, kan du give Saracen Super Fibre. Det nemmeste og billigste er altid at få hjælp til at sammensætte.

SARACEN HORSE FEEDS - FEED THE DIFFERENCE

Har du et spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du mener er relevant og godt kunne tænke dig kom op her på siden? Så send det til os under kontakt. Du vil modtage et svar, og vi vil efterfølgende lægge det op her på siden